New York City – byen, der aldrig sover – The Big Aple – og så videre. Kært barn har mange navne! Og byen har så mange fans, at det er den mest folkerige by i USA. New York består af fem bydele: Bronx, Brooklyn, Manhattan, Queens og Staten Island. Af disse huser Manhatten og Brooklyn de fleste attraktioner. Vejrmæssigt er forår og efterår bedst egnet til en New York ferie. Temperaturen er behagelig og nedbørsmængden lav. Det kan derfor anbefales at planlægge ferien til forår eller efterår, og lede efter et hotel på Manhattan, så de store attraktioner er inden for gangafstand.
New Yorks puls mærkes konstant – ikke mindst på Times Square, Manhattan, der med sit inferno af blinkende neonskilte naturligt opfattes som byens hjerte og symbolet på byen, der kan alt, vil alt og har alt. New York er også en multikulturel by, en smeltedigel, hvor hele verden er samlet, og hvor livet leves med en intensitet, der let smitter!
Byen har, inklusive forstæder, en befolkning på godt 19 millioner hvilket gør byen til et af de største metropolområder i verden. Årligt gæster endda det dobbelte antal turister byen. Vælger du at blive en af de mange turister, skal du vide, at et weekendophold i New York ikke forslår. Men en lille miniferie eller en forlænget weekend giver dig en bid af æblet. Nok til at smitte dig med New York feberen
I stedet for at udpensle alle byens seværdigheder og attraktioner nøjes vi med en kort liste til inspiration:
Empire State Building, Central Park, Frihedsgudinden og Ellis Island, Broadway, Metropolitan Museum of Art, Washington Square Park, Rockefeller Center, Times Square,
Bronx Zoo, New York Botanical Garden, 5th Avenue og Madison Avenue ,Guggenheim museet, Brooklyn Bridge, Chinatown, New York Stock Exchange, Rockefeller Center, Staten Island Ferry, Metropolitan Opera, NBC Studio Tour, Coney Island.