De tyske julemarkeder er legendariske og hører til verdens ældste. For over 600 år siden kunne man dufte Glühwein (den tyske gløgg) i Dresden og den tradition lever videre i Lübeck, Hamborg, Berlin, Rostock og mange andre tyske byer.
Se de forskellige julemarkeder i artiklen længere nede.
Lübecks Julemarked
Julemarkedet i Lübeck har en lang tradition for at holde julemarked. Julemarkedet finder især sted på Marktplatz samt i Breite Straße. Her finder man alskens julegodter lige fra glasgaver, juletræsudsmykning, trælegetøj til lækkert juleknas såsom honningkager og “Glühwein”.
Der er opstillet mere end 400 boder i den centrale gamle bydel. Niederegger er for mange indbegrebet af marcipan. Som besøgende på julemarkedet i Lübeck, er det en mulighed, man ikke må forpasse – især hvis man har en sød tand! Derfor er der mange, der lader turen gå forbi mesterkonditoren tæt på rådhuset.
Expedia: Find dit hotel så du kan opleve julemarkedet i Tyskland |
Berlins julemarked
Hvis du elsker det pulserende liv, et højt shopping-tempo og er åben over for storbyens mange muligheder, så er Berlin det helt rette sted for dig. Tysklands hovedstad byder på et væld af oplevelser – og Berlins julemarkeder er ingen undtagelse. Berlin er spækket med traditionelle julemarkeder. Et af de mest kendte befinder sig på Gendarmenmarkt. Her betaler man ganske vist et mindre beløb for at komme ind, men til gengæld er mange flotte boder og live musik.
Berlins julemarked – Få masser af spændende oplevelser
Underholdning finder man også i overmål med akrobater, jazz-musikere og meget mere. I Berlins centralt beliggende gamle bydel, Spandau, ligger Spandau Julemarkedet – det største julemarked i hovedstaden. På julemarkedet er der indrettet et særligt “børnejulemarked”, som byder på spændende oplevelser for børn og børnefamilier. Historiens vingesus mærker man for alvor ved Gedächtnis-Kirken – midt i den vestlige del af byen.
På trods af den alvorlige baggrund med det sønderbombede kirketårn, er der en positiv stemning i denne del af byen. Og på julemarkedet går man aldrig forgæves efter julepynt eller et godt glas “Glühwein”.
Kig ned over julemarked i Berlin. Her får du ikke ét men hele 60 julemarkeder til dit julehumør. Så har du planer om en tur til Berlin, vil en gåtur rundt i byen være præget af duften af honningkager, brændte mandler og kandiserede æbler. Nyd også en ægte Berliner Currywurst og varm de kolde fingre på et varmt krus Glühwein.
Expedia: Find dit hotel så du kan opleve julemarkedet i Tyskland |
Hamborg julemarked
Hamborg er totalt genopbygget efter 2. verdenskrig, og byen er kunstnerisk og kulturelt ganske progressiv, men det afholder ikke hamborgs borgere fra at diske op med hele 12 meget hyggelige julemarkeder, hvoraf de 7 befinder sig centralt i byen.
Julemarkederne er meget forskellige. For eksempel tilbyder det historiske julemarked på Rådhuspladsen en masse nostalgiske aktiviteter og sjove temagader, som legetøjsgaden, delikatessegaden og en slikgade. Her kan man hver dag kl. 16, 18 og 20 vende blikket op, for her kommer julemanden flyvende i sin kane lige hen over hovederne på tilskuerne.
Julemarked i Hamborg med flere temaer
Men du kan også finde flere andre stemningsfulde julemarkeder rundt i byen og her skiller særlig ét sig ud, nemlig det erotiske julemarked i St. Pauli. I erotik-teltet kan du udover Glühwein og stripshow også hente inspiration til mere pikante julegaver. Her er dog kun adgang for voksne over 18 år.
Julemarkederne, der holder åbent indtil nytår, er lukket 24. og 25. december. Se julemanden komme svævende hen over publikum i Hamborg. Rådhuspladsen omdannes til et smukt julemarked med boder, forlystelser, pretzel og attraktioner for julefans i alle aldre.
Helt særligt er de specielle temagader, f. eks. en legetøjsgade, en delikatessegade og en slikgade. Mens du er der kan du hver dag kl. 16, 18 og 20 kigge op og se julemanden komme svævende i sin kane lige hen over hovederne på de benovede tilskuere.
Hertil har Hamburg samtidig adskillige overdækkede butiksarkader, specialforretning og stormagasiner, så byen er det rene slaraffenland for shopping af julegaver.
NB. Julemarkederne, der holder åbent til nytår, er lukket 24. og 25. december.
Expedia: Find dit hotel så du kan opleve julemarkedet i Tyskland |
Flensburg julemarked
Kør en tur syd for grænsen, hvor det gamle centrum i Flensburg stråler i juleglans med skønne husfacader og romantiske købmandsgårde som idylliske baggrund. Her byder boderne på kunsthåndværk, juleknas og julepynt.
Lübeck julemarked
På julemarkedet på torvet ved det 750 år gamle rådhus, i shoppinggaderne i og på de mange grantræer i den indre by tændes glitrende lys, og samtidig slår de populære julemarkeder portene op. Her tilbyder handlende og håndværkere varer med et bredt udvalg af julepynt, julegodter, kulinariske specialiteter og kunsthåndværk. Hertil sælger kunstnere fra Lübeck og udlandet kunsthåndværk i det middelalderlige Heiligen-Geist-Hospital,
Rostock julemarked
Byen har et af Nordtysklands største og hyggeligste julemarkeder. Her kan du komme i julestemning på den tre km lange „Bummelmeile”, hvor over 250 boder stråler med funklende julelys, masser af julepynt, julegaveidéer og kulinariske nydelser. Tid: 25. november til 22. december.
De tyske julemarkeder har masser af spændende ting at byde på. Så lad det ikke være en oplevelse du snyder dig selv for.