Bæredygtig rejse – Her er nogle råd

Først og fremmest drejer det sig om lige at slå fast, hvad bæredygtig rejse er for noget.

Det er i bund og grund en balance mellem vore velvære og miljøets helbred.

Med andre ord skal der kraftigt reduceret i de negative effekter, som turisme har på klimaet. Derefter skal de positive effekter længere op. Dette sker ved de lokale samfund, som turisterne (du og jeg) besøger.

Der skal ikke være et højere forbrug end nødvendigt.

Hvordan kan du skabe en bæredygtig rejse?

Du kan faktisk være med til at påvirke klimaet, når du vælger at rejse. Der er nemlig nogle forskellige ting, som du kan gøre for at reducere de miljømæssige konsekvenser.

Javist, du kan ikke gøre det alene, men jo flere der bakker op om dette, jo større er effekten.

Pas på naturen, når du rejser

Du er ikke hjemme, men du skal stadig opfører dig, som om du er hjemme. Du skal ikke begynde at kaste rundt med affald i naturen, bare fordi du ikke længere er i Danmark.

Undgå brug af for meget plastik og genbrug gerne flasker til eksempelvis vand.

Naturen er gældende over hele verden, så pas godt på den.

Pak det nødvendige

Der er ingen grund til at pakke alt for meget, når du skal ud.

Jo mere vægt du har med, jo mere belastning er der på de transportmidler, som du benytter.

Pak de mest nødvendige ting til turen.

Du kan også gå på indkøb i de lokale butikker for at støtte dem.

Brug det offentlige

Offentlige transportmidler kører alligevel, om du er med eller ej. Hvorfor ikke blot hoppe ombord og benytte bussen eller toget, når det alligevel skal køre?

På denne måde sparer du andre transportmidler såsom leje af bil eller en taxa (hvilket også kan være dyrt).

Lad som om du er hjemme

Hvis du ikke tager lange bade hjemme, så behøver du heller ikke at gøre det på hotellet. Du behøver heller ikke at få skiftet håndklæder hver dag, når du ikke gør det hjemme i eget hus.

Sluk for de produkter, du ikke bruger, såsom Tv’et eller lyset, når du ikke er der.

Hvad er en bæredygtig rejse ellers?

Det drejer sig også om at have respekt for det land, du besøger.

De lokale samfund skal ikke lide overlast for at turisterne kan have en overflod af goder.

Der skal være en positiv effekt for både de besøgende turister samt den lokale befolkning.

Der skal også være en afspejling af behovet for brug af de naturressourcer, som er til rådighed i lokalområdet, og hvor meget turister har brug for.

Det vigtigste er, at naturen bliver bevaret, så fremtidige generationer har lige så stor glæde af den, som vores generation har haft.