5 idéer til romantiske ophold på valentinsdag

Valentinsdag nærmer sig, og det er typisk en dag, som deler meningerne hos mange. Nogle elsker Valentinsdag og dyrker den med alt, hvad der hører sig til. Andre er langt mere skeptiske og synes i højere grad at gå op ikke at ville støtte den store købe- og sælge kultur.

Ofte kan man dog også dele folk op i to andre kategorier; nemlig par og singler. For singler er dagen som mange andre, og de kan måske ikke helt se grunden til at holde den i hævd. Men for par er det en god undskyldning for at gøre noget særligt og fejre sig selv.

Gør noget ekstra ud af Valentinsdag

Par med mange år på bagen er helt sikkert vant til at fejre mærkedage. Årsdage, fødselsdag og lignende er en god mulighed for at gøre noget ekstra ud af det hele og vise kærligheden, som man har til hinanden.

Men Valentinsdag er en oplagt mulighed for at gøre noget ekstra særligt. Det er nemlig en dag, hvor du gerne må gå all in på det romantiske og sukkersøde. Og med den mulighed er der jo ingen grund til at nøjes med en buket blomster eller chokolade.

Tag væk sammen på Valentinsdag

I stedet for bare at invitere hinanden ud på middag eller give hinanden gaver bør I som par udnytte den mulighed for at skabe oplevelser og minder sammen, som dagen leverer. Og hvorfor nøjes med en kort udflugt, når du kan tage på et romantisk ophold?

Et romantisk ophold, uanset hvilken type, er godt for parforholdet. Du får muligheden for at komme helt ned i gear og for at kunne nyde hinandens selskab helt uforstyrret. Men hvor skal du tage hen på ophold? Mulighederne er mange, men her kommer 4 gode forslag.

Tag i sommerhus

Denne version er god, fordi den er nem og forholdsvis billig. De fleste kender nogen der har et sommerhus, eller også har de måske endda et selv. Du kan derfor slippe med billig eller ingen leje, og i stedet bruge pengene andetsteds.

Her kan du for eksempel overraske din elskede med en flot valentinsdagsgave. Herudover kan du fyre helt op for det store show med en lækker middag med flere retter, levende lys, god musik og masser af forkælelse. En god idé er at strække Valentinsdag til en hel weekend, så du har masser af tid.

Spa til luksus weekendophold

Tag på spaophold

Det her er også lidt af en klassiker, men der er en grund til, at denne mulighed vedbliver at være så populær. For et spaophold er den ultimative luksus, og så er det også utrolig romantisk. Her kan du nemlig slippe alle pligter og bekymringer og i stedet lade dig forkæle.

På et spaophold er det hele sørget for; du får et lækkert værelse med masser af komfort, dejlige behandlinger, smukke omgivelser og lækker mad til alle dagens måltider. Her kan du lukke dig helt om dig selv og kun fokusere på din partner.

Tag ud at rejse

Skal det hele være lidt vildere og ikke helt så pladderromantisk, er dette en rigtig god løsning. At tage på ferie og rejse sammen er noget af det, som virkelig binder par sammen. Er du god til at gøre det, så kan du virkelig få nogle oplevelser for livet.

Når I skal rejse sammen i forbindelse med Valentinsdag er det oplagt at tage en forlænget weekend til en dejlig storby. Her kan I nå at udforske det hele på 2-3 dage uden at skulle stresse og stadig have tid til at nyde hinanden, god mad og kulturen.

Besøg familie og venner

Denne sidste mulighed henvender sig faktisk ikke til par, men til de personer, som er singler. For er du alene kan Valentinsdag godt være forbundet med en vis portion af bitterhed og sorg. Ikke fordi der er noget galt med at være single på Valentinsdag, men fordi andre menneskers lykke bliver udstillet meget tydeligt for en.

I stedet for at sidde og overtænke ens egen situation bør du gøre noget godt for dig selv. Hvorfor ikke udnytte muligheden og få besøgt din familie eller det vennepar, som du ikke har set længe? Her får du masser af kærlighed og opmærksomhed fra de gode mennesker i ens liv.