Kultur og oplevelser i Schleswig-Holstein

Schleswig-Holstein byder på oplevelser og gode feriemuligheder for alle unge som gamle. De korte afstand fra Danmark – bare et par timers kørsel fra den dansk-tyske grænse – gør området ideelt til et weekendophold eller en kortere fridagsferie. Der er børnevenlige strande, gamle maleriske kulturbyer, smukke kyststrækninger med mulighed for ravfund og fossiljagt, og forlystelsesparker og badelande. Tysklands lange tradition for kurophold er om ikke intakt så dog så tilpas levende, at de gamle badehoteller langs Østersøkysten stadig virker tillokkende og interessante. Faktisk er turen rundt langs kysten interessant selv i dårligt vejr, fordi der ligger så mange mindre byer med spændende historier imellem de smukke kyststrækninger. I den gamle fiskerby Kappeln kan man bl.a. se Europas sidste sildehegn og opleve byens gamle mølle, der også har fungeret som savværk. Den idylliske Eckernförde er også et stop værd og ligger bare yderligere en halv times kørsel væk. Byens lange sandstrand indbyder også til badeture! Er du i byen på månedens sidste søndag kan du opleve det store fiskemarked i byen.

Badelandet og feriebyen Ostseebad Damp har længe været populært blandt danske børnefamlier, fordi prisen er attraktiv og rejseafstanden ikke afskrækkende. Badelandet er kæmpestort og der er desuden masser af mulighed for at dyrke sport eller nyde wellness. Eller prøv Hansa-Park i Sierksdorf nord for Lübeck. Samme afstand fra Danmark og masser af sjov for børn og voksne.

Den gamle by Schleswig, der lægger navn til landsdelen, er et must for historieinteresserede. Husk at se klostrene i tilknytning til domkirken Sankt Petri. På  Gottorp Slot findes en fantastisk historiske samling foruden den permanente Jugendstil udstilling. Og nu vi ved slotte, så er der mange i regionen. Lübeck er en anden must-see by når det gælder historie og arkitektur. Byen er på Unescos verdensarvsliste og er man interesseret kan man tilbringe flere weekender i byen.

Der er masser af hoteller i Schleswig-Holstein, der næsten alle har weekendtilbud. Et godt udgangspunkt er at lede efter hotel i Lübeck eller Kiel området.